Dyrepasser.dk - Alle de bedste sparetips og spareråd
  Lær hvordan du passer dine dyr

Stop dyremishandling, tryk her

 
A  
B  
C  
D  
E  
F  
G  
H  
I  
J  
K  
L  
M  
N  
O  
P  
Q  
R  
S  
T  
U  
V  
W  
X  
Y  
Z  
Æ  
Ø  
Å  

Menuer
Forside
Dyreartikler
Sitemap
Alfabetisk oversigt
Index
Tilføj nyt materiale
Kontakt

Kategorier
 
 Fisk
 
 
 
 
 
 







Hvad er Dansk Kennel Klub?
Dansk Kennel Klub (i daglig tale: DKK) er Danmarks største organisation for hundeejere. Alle hundeejere (både med racehunde og andre hunde) og hundeinteresserede kan være medlemmer. I dag har DKK over 28.000 medlemmer. DKK er stiftet i 1897 og er dermed en af Danmarks ældste foreninger. Hans Kgl. Højhed Prins Henrik er protektor for DKK.

Det er DKK's formål at skabe interesse for typiske, fysisk og mentalt sunde racehunde og varetage hundeejerens og hundens interesser i samfundet.

[url=http://www.dansk-kennel-klub.dk/]www.dansk-kennel-klub.dk[/url]

[url=http://www.ddd.dk/]www.ddd.dk[/url]

Den gamle danske hønsehund var digterpræsten Steen Steensen Blichers tro følgesvend på jagtture i det jyske hedelandskab. Racen kan føres tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, og den placerer sig dermed blandt Europas ældste hunderacer. Racen er den eneste anerkendte originale danske stående jagthund.

Det var en hundeopkøber, Morten Bak, fra Glenstrup Sogn mellem Randers og Hobro, der skabte racen. Han parrede omkring 1710 jyske gårdhunde med udenlandske racer, sandsynligvis spanske pointere og spansk-portugisiske kærrehunde, som han havde købt af sigøjnerne. Hundene kaldtes i første omgang Bakhunde, senere danske hønsehunde før de fik deres nuværende navn. Efter et større avlsarbejde kom seks hønsehunde til Orebygård på Lolland, hvorfra avlen spredtes til andre af landets godser, og hvorfra Blicher i øvrigt også hentede sine danske hønsehunde.

Racen gik efterhånden på retur, fordi jagtmetoderne skiftede, og godserne udskiftede den danske hønsehund med hurtigere engelske racer. Omkring 1915 var racen derfor i overhængende fare for at uddø.

Under 2. Verdenskrig, hvor de nationale følelser vaktes i befolkningen, kom der imidlertid atter interesse for den danske hønsehund. Et omfattende opsporingsarbejde blev iværksat, da der fandtes et par ægte, danske hønsehunde hos familien Bansen på Ærø. Christian Bansen og senere Johannes Matzen fra Nysted, der var efterkommer af Morten Bak, påbegyndte da et større ophjælpningsprojekt. Den 1. maj 1947 stiftedes Klubben for Den Gamle Danske Hønsehunderace i Danmark med Christian Bansen som formand.

Inden for de senere år har hønsehunden imidlertid atter opnået stor udbredelse. Renæssancen skyldes især den populære tv-journalist, Poul Thomsens hønsehund, Balder, der blev berømt gennem sin stilfærdige medvirken i Dus med dyrene og Julekalenderen.

Dobermann er en tysk hunderace som blev skabt i området omkring den lille by Apolda i Weimarer Land i Thüringen i 1860’erne. Tidligere var denne hund kendt som Dobermann-pinscher.


Oprindelse og alder

Karl Friedrich Louis Dobermann (2. Januar 1834-9. Juni 1894) var skatteopkræver og hundefanger. Han skabte denne hund udelukkende for at beskytte sig selv og sine egne interesser. Dobermann er således den eneste hunderace, som udelukkende er skabt med tanke på at forsvare sig mod andre mennesker.

Racen som sådan er oprindeligt et produkt af krydsavl med weimaraner, tysk pinscher og vorstehhund. Siden blev også beauceron og muligvis greyhound og manchester terrier krydset ind. Nogle hævder, at også rottweiler og schæferhund blev krydset ind, men dette er mere usikkert og kan for rottweilerens del have med ligheden i pelsfarve og udseende at gøre. Når det gælder schæferhund, hænger dette sikkert sammen med, at Dobermann selv benyttede sådanne hunde til beskyttelse, før han skabte denne nye hunderace.

Karl Friedrich Louis Dobermann viste for første gang sin nye hunderace frem på et hundemarked i Apolda i 1863. Racen blev første gang anerkendt som sådan i 1895, men den første racestandard blev imidlertid ikke fastlagt før i 1910.


Udseende, anatomi og fysik

Dobermann er en kvadratisk, muskuløs og velproportioneret stor hund med kort glat sort eller mørk brun pels med karakteristiske brune (tan) markeringer. Ingen underuld. Før i tiden havde denne hund ofte kupperede ører og hale, men dette er ikke længere tilladt i Danmark da det anser for at være dyremishandling. Kuppering tillades dog i nogle andre lande. Hanhunde vejer 40-45 kg og bliver ca. 68-72 cm i skulderhøjde. Tæverne vejer gerne ca. 32-35 kg og bliver ca. 63-68 cm i skulderhøjde.



Du er her: - Dyrepasser.dk Lær hvordan du passer dine dyr - Dyrepasning - Kæledyr - Dyr - Husdyr


|
|